Landbrugsslaver

Landbrugsslaver – Familia rustica. Arbejds- og levevilkår var også meget forskellige.

Landbrugsslaver deles i to grupper – agerbrug og kvæghold.

Kvæghold

-I Italien kvæghold vigtigt

-Flokkene var ejet af overklassen i Rom og hyrderne var slaver som næsten altid var sammen med dyrene.

-Slaverne havde en selvstændig tilværelse og skulle selv stå for føde. + Havde ofte almindeligt familieliv, fordi kvinder også blev brugt som hyrder.

-Hyrder var bevæbnet for at beskytte dyrene + undertiden var der sammenstød med de fastboende bønder.

-Hyrderne blev ledet af en kvægformand som selv var slave – magister pecoris.

-Var gerne erfaren, som skulle kunne læse og skrive for at holde regnskab med dyrene.

Agerbrug

-Arbejderslaven udførte om vinteren vedligeholdelsesarbejde på bygninger og redskaber eller lavede forskellige former for hjemmeproduktion.

-Om sommeren arbejdede de på markerne. -De boede på gårdene og måtte ikke forlade den uden tilladelse.

-Slev om arbejdsslaverne kunne have lidt lommepenge var deres chancer for frigivelse små.

-Arbejdsslaverne udgjorde bunden i slavernes rangfølge, men på samme tid også den største gruppe.

Forvaltere

-Slaveforvalteren (vilicus) var ejerens stedfortræder og den vigtigste person i landbruger.

-Forvalterens vigtigste opgave var at lede og fordele arbejde på gården efter ejerens anvisninger

-En anden vigtig opgave: Opretholde ro og orden blandt gårdens beboere.

-Ejerens udbytte af gården afhang af forvalteren og han blev derfor opmuntret gennem privilegier og bedre levevilkår i form af lommepenge og papirløst ægteskab.

-De fleste forvaltere levede sammen med en slavinde som ejer have udpeget.

-Forvaltersken (vilica) -medhjælper og havde ansvaret for madlavning, rengøring og pasning af syge slaver.

Slaver i Romerriget